Elac Vela FS-409 demo model fs-409bk
Beskrivelse
Afløseren til den nu udgåede FS-409 har været imødeset med spænding. Designet er helt nyt, og kabinetterne er blevet buede og betydeligt mere elegante. Lyden har ligeledes taget et step op, og 409 er sandsynligvis en af de bedste højttalere i prisklassen.
Til serien er udviklet en speciel mellemtone-enhed, som kun findes i 400-serien. Sammen med den opdaterede JET5-diskant får man en helstøbt diskant/mellemtone-gengivelse uden farvning og med frekvens-område op til 50.000 Hz uden at komme til at lyde skarpt. Det er oplagt for dig der lytter til Hi-Res filer såsom DSD og 24-bit. Opløsningen er i high-end klassen og alt kommer "ud af kassen".
Det nye kabinet er effektivt afstivet og dæmpet, og den lette vinkling bagover giver højttaleren et lettere udtryk. Porten sidder i bunden, og er med til at gøre højttalerne placeringsvenlige på trods af størrelsen. Den kraftige, men stadig elegante fod i massiv aluminium giver en god ballast, og finishen er i absolut topklasse - elegant afsluttet med den laserskårne og coatede aluminiums-topplade.
På bagsiden finder man bi-wire terminaler så der er rig mulighed for at benytte separate forstærkere til top og bund.
De to 6,5" basser leverer punch og dynamik, og sammen med JET5-diskanten og den separate mellemtoneenhed, er der dømt lyd af så høj kaliber at prisklassen slet ikke er retvisende.
FS-409 leveres med finish i ekslusiv højglanslakeret valnød, eller højglans sort eller hvid.
Frontstof er ekstra tilbehør.
Se PDF for yderligere info
Højttalertype 3½ vejs basreflex
Diskant JET5
Bas/mellemtone 150 mm mellemtone og 2 stk 180 mm basser
Delefrekvens 140 / 360 / 2700 Hz
Frekvensområde 28 - 50.000 Hz
Følsomhed 89 dB
Anbefalet forstærker 40 - 450 watt
Vedvarende/maksimal belastning 200 / 250 watt
Impedans 4 ohm, minimalt 3,4 ohm
Terminaler 5-vejs metal, bi-wire
Magnetisk skærmet nej
Kabinet finish Højglans sort, hvid eller valnød
Tilbehør inkluderet justerbare gummifødder og spikes
Højde 130,7 cm
Bredde 27,6 cm med fod
Dybde 33,2 cm
Vægt (stk) 32,1 kilo